Logo til Spies

The Shells Resort & Spa

  • Ligger på stranden
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
skip links

Om hotellet

The Shells Resort & Spa på øen Phu Quoc er det perfekte hotel til dig, der stiller høje krav til god service, komfort og kort afstand til en smuk og dejlig strand. Her kan du vælge mellem pæne, veldesignede værelser og villaer. Hotellet har to separate poolområder, hvoraf det ene ligger lige ned til stranden....
  • Ligger på stranden
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling

Hotelfakta

  • Pool
    3 stk.
  • Restaurant
    Ja
  • Bar
    3 stk.
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    7 km
  • Nærmeste strand/badested
    0-300 m
Dobbeltværelse med balkon og begrænset havudsigt

Om hotellet

The Shells Resort & Spa på øen Phu Quoc er det perfekte hotel til dig, der stiller høje krav til god service, komfort og kort afstand til en smuk og dejlig
strand. Her kan du vælge mellem pæne, veldesignede værelser og villaer. Hotellet har to separate poolområder, hvoraf det ene ligger lige ned til stranden. Her kan du slappe af i skyggen
under palmerne, og bliver du tørstig, kan du svømme hen til swim up-baren og få lidt koldt at drikke. Du spiser godt på hotellets restaurant. Og har du brug for lidt tid på egen hånd, er der en skøn spaafdeling.

Øvrig information

I receptionen er der en butik med et begrænset udvalg af tøj og badetøj, et lille sortiment af toiletartikler og solcreme samt souvenirer. Du kan veksle valuta i receptionen. Hovedbygningen har tre etager og ingen elevator. Villaerne har én etage.

Bygget 2013
1 etage/r (hovedbygningen har 3 etager)
134 værelser/lejligheder
Reception
Vaskeriservice mod betaling
Hæveautomat findes i Duong Dong

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Hotellets internetforbindelse er af varierende kvalitet.

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale i Vietnam, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 5.

Sådan bor du

Store og pænt indrettede dobbeltværelser.

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Vifte i loftet
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler
  • Roomservice
  • Safetyboks
  • Minibar mod betaling (to små flasker vand indgår - fyldes op dagligt)
  • Elkedel
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler (klipklapper)
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser (separat)
  • Badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 7
Der er niveauforskelle på 2-3 trappetrin i værelserne.
Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Hotellets restaurant ligger i hovedbygningen og serverer temabuffet nogle aftener om ugen. Hotellet har også to swim up-barer og en loungebar. Du kan desuden bestille drikkevarer direkte fra liggestolen.
  • Loungebar kl. 10-23
  • To swim up-barer
  • Restaurant med morgenmadsbuffet kl. 6.30-10, frokost samt aftensmad til kl. 22
  • Pæn påklædning
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmadsbuffet samt frokost og aftensmad fra fast menu)
  • Festmåltid indgår juleaften
  • Festmåltid indgår nytårsaften
Har du tilkøbt halvpension, bestiller du fra menu med valg mellem flere forskellige forretter, hovedretter og desserter.
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

The Shells Resort & Spa har to store poolområder. Et stort og luksuriøst poolområde ligger med direkte adgang til den fine strand og har en lavvandet del, hvor du kan slappe af i en integreret liggestol. Der er en skrånende bund uden gelænder ud i poolen. Der findes desuden et stort poolområde med to separate pools i forbindelse med villaerne. I den ene pool er der en lavvandet del med boblebad og integrerede liggestole. Der er en swim up-bar ved begge poolområder.

Der er gratis liggestole med hynder samt parasoller på hotellets fine sandstrand, som er 150 meter lang. Der er sten og klipper i vandet.
  • Pool 850 m² (0-110 cm dyb)
  • To pools på hver 600 m² ved villaerne
  • Boblebad
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder
Der er mange strande at vælge mellem på Phu Quoc. Strandene på østkysten er ikke lige så velbesøgte som andre steder på øen, men det skyldes mest, at store dele af kysten er naturreservat og derfor ikke er så lettilgængelig. Øens største, længste og mest kendte strand hedder Long Beach og består af finkornet sand, som nogle steder er afbrudt af strækninger med klipper. Den strækker sig fra hovedstaden Duong Dong lidt over 10 km sydpå, og kun få steder er den ret meget mere en 10 m bred. Stranden er lavvandet det første stykke, men herefter bliver der meget hurtigt dybt, og eftersom sandet hvirvles op af bølgerne, kan vandet virke lidt grumset.

Hvis du søger strande med klart vand og gode snorkelmuligheder, skal du tage til den nordlige del af øen, hvor du bl.a. finder strande som Bai Dai og Ganh Dau. I syd ligger den populære Bai Sao Beach, som måske i virkeligheden er mere kendt for sine gode fiskerestauranter end for selve stranden, som er et par hundrede meter lang, lavvandet og indrammet af skovklædte bakker. På større strande som f.eks. Long Beach er der mange liggestole og serveringssteder. Langt de fleste hører til hotellerne, som også ligger langs stranden, men de er dog oftest åbne for alle gæster. Når man lægger sig i en liggestol på stranden, er det almindelig kutyme, at man også bestiller mad eller drikke fra restauranten, som stolen hører til.

I Vietnam ligger man ikke topløs, og man har kun badetøj på ved stranden og ved poolen.

Træning og aktiviteter

Forkæl dig selv med en skøn behandling i hotellets luksuriøse spaafdeling, hvor du bl.a.. kan få massage og pedicure. Der er også dampbad og sauna (kvinder og mænd hver for sig), som du kan benytte frit.

Til middagene seks aftener om ugen kan du nyde levende musik i restauranten.

Kunne du tænke dig en aktiv ferie. kan du låne en kajak (1 time pr. dag indgår), spille volleyball eller melde dig til et madlavningskursus.
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna

Beliggenhed og transfer

Rolige omgivelser. Der er ingen biler på hotellet ud over hotellets egne servicekøretøjer. Der er store afstande på hotellets område. Trapper og niveauforskelle.
  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 7 km Duong Dong
  • Hovedcentrum: 7 km Duong Dong
  • Nærmeste strand/badested: 0-300 m 0-300 m
  • Nærmeste lufthavn: 19 km Phu Quoc
Ganh Gio Beach
Kien Giang, Phu Quoc
+84 2973 718 888
info@shellsresort.com

Transfer til rejsemålet

Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING