Logo til Spies

Green Bay Phu Quoc Resort

  • Ligger på stranden
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Green Bay Phu Quoc ligger i rolige, grønne og junglelignende omgivelser med egen badestrand. Værelserne ligger i hotellets have, og her kan du sidde på terrassen og læse en bog, bade ved den lavvandede strand eller få en afslappende behandling i hotellets spaafdeling. Der serveres en skøn morgenmad i den ene af...
  • Ligger på stranden
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Børnepool
  • Miljøcertificeret

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Børnepool (del af voksenpool)
    Ja
  • Bar
    Ja
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    19 km
  • Nærmeste strand/badested
    0-200 m
Dobbeltværelse i bungalow

Om hotellet

Green Bay Phu Quoc ligger i rolige, grønne og junglelignende omgivelser med egen badestrand. Værelserne ligger i hotellets have, og her kan du sidde på
terrassen og læse en bog, bade ved den lavvandede strand eller få en afslappende behandling i hotellets spaafdeling. Der serveres en skøn morgenmad i den ene af hotellets restauranter, og siden
vælger du selv, hvad og hvornår du vil spise. Du kan desuden leje kajak og snorkeludstyr eller træne i hotellets motionsrum.
Hotellet ligger ca. 20 km nord for Duong Dong, som er hovedbyen på øen Phu Quoc.

Øvrig information

Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 2017
1 etage/r
81 værelser/lejligheder
Reception
Bagageopbevaring
Vaskeriservice mod betaling

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale i Vietnam, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Pænt indrettede dobbeltværelser.

I visse værelser er badeværelset delvist under åben himmel. Visse værelser har niveauforskelle i form af 2-3 trappetrin.
En værelsestype:
Dobbeltværelse i bungalow (40 m²) til 2 personer

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Vifte
  • Terrasse
  • Stor dobbeltseng kingsize
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler og Netflix
  • Roomservice
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Minibar mod betaling (fire små flasker vand indgår - fyldes op dagligt)
  • Elkedel
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Bruser
  • Badekar med bruser i nogle værelser/lejligheder
  • Rengøring pr. uge: 7
Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Green Bay Phu Quoc Resort har to restauranter. Den ene restaurant samt baren ligger i forbindelse med poolen og stranden, og den anden restaurant ligger ud til havet. Maden er vetillavet, og der serveres alt fra suppe over fisk og kødretter til vietnamesiske specialiteter.
  • Bar kl. 16-24
  • Restaurant ved poolen og stranden med morgenmadsbuffet kl. 7-10 samt frokost og aftensmad kl. 10-22
  • Restaurant ved havet med frokost og aftensmad kl. 10-22
  • Pæn påklædning
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet kan tilkøbes
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Green Bay Phu Quoc Resort har to dejlige poolområder ved stranden. Ud over en stor pool og en børnepool er her en række liggestole integreret i poolen. Der er trapper uden gelænder ned i begge pools. På den lavvandede strand neden for hotellet er der gratis parasoller og liggestole med hynder til hotellets gæster.
  • To pools 282 m2
  • To børnepools 38 m2 (60 cm dyb og del af voksenpool)
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder
Der er mange strande at vælge mellem på Phu Quoc. Strandene på østkysten er ikke lige så velbesøgte som andre steder på øen, men det skyldes mest, at store dele af kysten er naturreservat og derfor ikke er så lettilgængelig. Øens største, længste og mest kendte strand hedder Long Beach og består af finkornet sand, som nogle steder er afbrudt af strækninger med klipper. Den strækker sig fra hovedstaden Duong Dong lidt over 10 km sydpå, og kun få steder er den ret meget mere en 10 m bred. Stranden er lavvandet det første stykke, men herefter bliver der meget hurtigt dybt, og eftersom sandet hvirvles op af bølgerne, kan vandet virke lidt grumset.

Hvis du søger strande med klart vand og gode snorkelmuligheder, skal du tage til den nordlige del af øen, hvor du bl.a. finder strande som Bai Dai og Ganh Dau. I syd ligger den populære Bai Sao Beach, som måske i virkeligheden er mere kendt for sine gode fiskerestauranter end for selve stranden, som er et par hundrede meter lang, lavvandet og indrammet af skovklædte bakker. På større strande som f.eks. Long Beach er der mange liggestole og serveringssteder. Langt de fleste hører til hotellerne, som også ligger langs stranden, men de er dog oftest åbne for alle gæster. Når man lægger sig i en liggestol på stranden, er det almindelig kutyme, at man også bestiller mad eller drikke fra restauranten, som stolen hører til.

I Vietnam ligger man ikke topløs, og man har kun badetøj på ved stranden og ved poolen.

Træning og aktiviteter

Hotellet har en fin spaafdeling med udendørs boblebad samt sauna, dampbad og forskellige behandlinger.

Det er muligt at leje kajak, snorkeludstyr og cykel.
  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Sauna
  • Boblebad mod betaling
  • Yoga (3 klasser pr. uge)
  • Billard mod betaling

Beliggenhed og transfer

Rolige omgivelser ved stranden. Tropisk have. Hotellet har ramper og ingen større niveauforskelle bortset fra, at der er to eller tre trappetrin op til nogle af værelserne. Lige uden for hotellet er der ingen restauranter eller butikker. Duong Dong er nærmeste by med et stort udbud af restauranter, caféer og butikker samt det berømte natmarked. Vil du gerne til Duong Dong og natmarkedet, er det nemmest at bestille en taxi. Transferbussen standser ca. 200 meter fra hotellet ved ankomst og afrejse. Hotellet har bagagetransport.
  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 19 km Duong Dong
  • Hovedcentrum: 19 km Duong Dong
  • Nærmeste strand/badested: 0-200 m
  • Nærmeste lufthavn: 35 km Phu Quoc
Cua Can Hamlet, Phu Quoc Island, Kien Giang Province

+84 297 626 7799
info@greenbayphuquocresort.com

Transfer til rejsemålet

Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING