Hotellet har to udendørspools, hvor du kan nyde en kølende dukkert.
Kunne du tænke dig at bade i havet, kan du for eksempel leje en bil og køre ud til en af kystens fine strande, der byder på blødt sand og krystalklart vand.
- Pool
- Relaxpool (kun for voksne)
- Indendørspool i hotellets spaafdeling (kun for voksne)
- Liggestole ved poolen
- Balisenge på poolområdet
- Parasoller ved poolen
- Poolhåndklæder
Playa de Palma har en cirka 5 km lang strand med fint sand. I Can Pastilla findes en 400 meter lang sandstrand, og stranden i Arenal er cirka 200 meter lang. Får du lyst til en badeudflugt, findes den fine strand Es Trenc i nærheden af byen Campos cirka 47 km sydøst for Playa de Palma. Stranden er 7 km lang og byder på herligt sand og krystalklart vand.
Strande i Playa de Palma
Den lange og velholdte sandstrand Playa de Palma er den bedste i hele Palmabugten. Den 50 til 100 meter brede strand strækker sig over 5 km fra udkanten af Palma. At her er så pænt, rent og velholdt skyldes, at stranden er opdelt i 15 mindre områder, de såkaldte balnearios. Hver balneario har sine egne barer, omklædningsrum, toiletter og brusebade. De servicemindede bademestre gør alt for, at netop deres bid af stranden skal være den mest attraktive. Ved stranden kan du prøve vandsportsaktiviteter som windsurfing, vandcykler og jetski. Her er desuden mulighed for at leje liggestole og parasoller. På strandpromenaden og på dens sidestrøg finder du udeserveringer, pubber, butikker og diskoteker.