Se hoteller (7)

Rejser til Kardamena

Den lille by Kardamena ligger ved Kos' længste strand, og her tilbyder Spies blandt andet flere gode All Inclusive-hoteller.
Kardamena var frem til starten af 80'erne blot en lille, rolig fiskerby med kun nogle få tavernaer. I dag har rejsemålet adskillige hoteller, restauranter, barer og butikker for enhver smag. Meget har ændret sig gennem årene, men til trods for det er der mange gæster, der vender tilbage til Kardamena både en, to og tre gange. Ud over det fine vejr og de smukke strande kan Kardamena tilbyde et pulserende natteliv, og lokalbefolkningen er meget gæstfri. Med Spies kan du rejse til Kardamena fra midten af maj til slutningen af september. Uanset hvornår du rejser, kan vi anbefale at leje en bil, så du kan køre rundt og udforske Kos' natur og historie, som er meget rig, selv for en græsk ø i Det Ægæiske Hav.

Seks kilometer lang strand

Kardamena ligger på Kos' sydside ved den næsten 6 km lange strand, som er opkaldt efter byen. På stranden er der masser af plads og rig mulighed for at nyde øens skønhed og karakter. Her kan du bade, nyde solens stråler, cykle eller dyrke forskellige former for vandsport.

Bo ekstra godt med Spies

Bestiller du en rejse til Kardamena hos Spies, kan du vælge mellem forskellige All Inclusive-hoteller, som ligger i forskellig afstand fra byen. Lækre Mitsis Selection Blue Domes er et godt valg både til dig, der rejser med børn, og til dig, der skal på voksenferie. Hotellets store poolområde er noget ud over det sædvanlige og er fantasifuldt udformet med flere pools forbundet med broer og vandfald.

Børnevenlige hoteller i Kardamena

Skal du rejse med børn til Kardamena, bor I bedst på Mitsis Family Village, som ligger cirka 5 km fra Kardamena. Hotellet har to pools, hvoraf en med vandrutsjebaner, og der er også gåafstand til stranden, hvis du får lyst til en dukkert i havet. Desuden indgår All Inclusive i rejsens pris. Mitsis Norida og Akti Palace er to andre All Inclusive-hoteller for hele familien med store poolområder, en række aktiviteter for både voksne og børn samt beliggenhed tæt på stranden.

Kombinér to øer og oplev mere i ferien

Når du rejser med Spies til Kos, kan du opleve to forskellige øer i den samme ferie. Bestil en kombinationsrejse, hvor du bor én uge i Kardamena og én uge på enten Kalymnos eller Telendos. Kalymnos er kendt for sine natursvampe, klatre- og vandremuligheder og lokale hverdagsliv. Telendos er Spies' mindste og mest fredfyldte rejsemål, og den lille ø er perfekt til dig, der søger en afslappende ferie med fred og ro.
Tips og nyttig info
  • Luksushoteller
  • Familiehoteller
  • All Inclusive
  • Værelser med direkte pooladgang
  • Hoteller tæt på stranden
  • Lange strande

Spies' gæster om Kardamena

Find din rejse til Kardamena