Logo til Spies

Vista Sol Punta Cana Beach Resort & Spa

  • Ligger på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Motionsrum
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Vista Sol Punta Cana Beach Resort & Spa er et stort og fint All Inclusive-hotel, der består af flere bygninger, som ligger omgivet af en frodig have. Her bor du blot nogle få skridt fra den fine sandstrand i Punta Cana og Det Caribiske Hav. På hotelområdet findes tre skønne pools, og børnene kan plaske rundt i...
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Motionsrum
  • Spaafdeling

Hotelfakta

  • Pool
    3 stk.
  • Børnepool
    2 stk.
  • Restaurant
    6 stk.
  • Bar
    6 stk.
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    700 m
  • Nærmeste strand/badested
    0 m
Hotellet ligger ved den fine strand Playa del Cortecito
Juniorsuite med begrænset havudsigt

Om hotellet

Vista Sol Punta Cana Beach Resort & Spa er et stort og fint All Inclusive-hotel, der består af flere bygninger, som ligger omgivet af en frodig have. Her
bor du blot nogle få skridt fra den fine sandstrand i Punta Cana og Det Caribiske Hav. På hotelområdet findes tre skønne pools, og børnene kan plaske rundt i hotellets to børnepools eller
hygge sig i den internationale børneklub. Er du til sport, kan du eksempelvis spille tennis, padel eller beachvolley. Hotellet har også et motionsrum og tilbyder træningshold. Vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan du besøge hotellets sauna eller nyde en skøn behandling i den luksuriøse spaafdeling.
Vista Sol Punta Cana Beach Resort & Spa har flere restauranter og barer, heriblandt en teaterbar. Om aftenen arrangeres der forskellige former for optræden, og vil du udforske nærområdet, ligger der både barer og restauranter i kort gåafstand fra hotellet.

Bryllup på hotellet

Hotellet har en bryllupsplanlægger, som hjælper med alle detaljer før, under og efter vielsen. Kontakt hotellet direkte for mere information.

Øvrig information

Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 1992
Renoveret 2019
11 bygning/er
4 etage/r (bygningerne har et forskelligt antal etager)
548 værelser/lejligheder
Elevator i bygningerne med fire etager
Reception
Bagageopbevaring
Minimarked
Vaskeriservice mod betaling
Hæveautomat

Internet

Wi-fi i receptionen indgår

Der er mulighed for at løbe et lokalt SIM-kort i hotellets kiosk og dermed tilkøbe Wi-Fi på værelset.

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Lyst indrettede værelser og juniorsuiter.

Dobbeltværelse Comfort har to queensize-dobbeltsenge, badekar eller bruser samt en minibar med vand, som genopfyldes dagligt.

Juniorsuiterne har en kingsize-dobbeltseng samt ekstra opredning i sovesofa. Suiterne har desuden bruser samt badekåber og toiletartikler. I minibaren indgår øl, sodavand og vand som genopfyldes dagligt.
To værelsestyper:
Dobbeltværelse Comfort (ca. 25 m²) til 2-3 personer, heraf 1 barn
Juniorsuite (ca. 40 m²) med begrænset havudsigt til 2-3 personer, heraf 1 barn

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Vifte
  • Balkon (visse i stueplan)
  • Fladskærms-tv med satellitkanaler
  • Klinker
  • Safetyboks mod betaling i dobbeltværelser comfort, indgår i juniorsuiterne
  • Kaffemaskine i juniorsuiterne
  • Hårtørrer
  • Rengøring pr. uge: 7
Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Vista Sol Punta Cana Beach Resort & Spa har en buffetrestaurant med servering af morgenmad, frokost og aftensmad samt fem a la carte-restauranter med mad fra alle verdenshjørner. Hotellet har også seks barer.
  • Lobbybar kl. 8-24
  • To poolbarer kl. 10-18
  • Strandbar kl. 9-17
  • Teaterbar onsdag-lørdag kl. 22-23
  • Sportsbar med snacks kl. 10-17.30 og kl. 22-24
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 7-10, frokost kl. 12-15 og aftensmad kl. 18.30-22
  • A la carte-restaurant med gourmetretter til aftensmad kl. 18.30-22
  • Italiensk a la carte-restaurant med aftensmad kl. 18.30-22
  • Mexicansk a la carte-restaurant med aftensmad kl. 18.30-22
  • Amerikansk a la carte-restaurant med aftensmad kl. 18.30-22
  • Japansk a la carte-restaurant med aftensmad kl. 18.30-22
  • Foodtruck ved stranden kl. 11-17.30
  • Bordbestilling i a la carte-restauranterne
  • Pæn påklædning
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • All Inclusive indgår
Vi anbefaler, at du foretager eventuelle bordbestillinger hurtigst muligt efter ankomsten til hotellet.

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i buffetrestauranten
  • Fire valgfrie middage i en af hotellets a la carte-restauranter
  • Vand og sodavand samt lokal øl, vin og spiritus i mindst en af hotellets barer
  • Let morgenmad, frokost og aftensmad i snackbaren
  • Vand og sodavand samt lokal øl og vin til frokost og aftensmad
  • All Inclusive gælder fra check-in
  • All Inclusive gælder til afrejse fra hotellet
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Vista Sol Punta Cana Beach Resort & Spa har flere dejlige poolområder omkranset af palmer i hotellets have. Foretrækker du at bade i havet, løber den kridhvide sandstrand Playa del Cortecito lige neden for hotellet. Der er gratis liggestole på stranden til hotellets gæster.
  • Tre pools
  • Børnepool (55 cm dyb)
  • Børnepool (45 cm dyb)
  • Liggestole ved poolen og på stranden
  • Balisenge på poolområdet
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder
Strandene i Punta Cana minder om noget, der er taget ud af en film – der er ikke sparet på effekterne. Fra nord til syd venter der en ca. 50 kilometer mere eller mindre ubrudt strækning med sand med Det Caribiske Hav på den ene side og hotellernes strandklubber eller pools på den anden side. For til forskel fra mange andre feriesteder er der ikke meget andet langs strandene end netop hoteller, og visse steder er der ikke engang hoteller.

Mellem hotellerne ligger der mere eller mindre ubrudte strækninger med marker. Hvor der i Thailand eller på Mallorca ville være fyldt med små lokale forretningsdrivende med små frugtboder, restauranter eller andet, er det i Punta Cana enten eller. Enten er der hoteller, eller også er der ingenting. Det er dog ikke noget, der på nogen måde gør strandene ringere. De fleste bader neden for deres hotel og har her adgang til alle bekvemmeligheder, man kan ønske sig og ofte med en pool, som ligger blot nogle skridt fra stranden og i tilknytning til den en restaurant eller bar, så man kan blive på stranden hele dagen uden at mangle noget.

De forskellige strande

Fra nord til syd har de forskellige afsnit af stranden forskellige navne: Uvero Alto, Macao, Arena Gorda, El Cortecito, Bavaro, Cabeza de Toro og Punta Cana. Grænserne mellem strandene er utydelige, og de har det tilfælles, at de har finkornet sand og ikke er specielt lavvandede. Neden for hotellerne er der altid liggestole og parasoller til hotellets gæster, men der er sjældent nogen, der siger noget, hvis du slår dig ned neden for et andet hotel, end det du bor på. Men du kan jo ikke benytte faciliteterne her, så det er bedre at holde sig til stranden ved dit eget hotel. Næsten alle de resorts, som ligger ved stranden, har deres egne centre med vandsportsaktiviteter. Har du valgt et hotel med All Inclusive, indgår der ofte kajak, windsurfing, dykning og lån af snorkeludstyr. Hvis dette ikke indgår på netop dit hotel, kan du altid leje udstyr i et nærliggende hotels vandsportscenter.

Uvero Alto

Uvero Alto er den nordligste af Punta Canas strande med fint lyst sand. Stranden ligger i et ubebygget område med færre hoteller og visse steder er stranden relativt uberørt og mere frodig og karismatisk. Eftersom stranden ligger i den nordlige del af Punta Cana, er her også flere bølger og stærkere undestrøm i vandet. På grund af understrøm og bølger er denne strand derfor ikke velegnet til børn.

Macao Beach

Macaostranden ligger ca. 20 minutters kørsel fra stranden Bávaro. Du skal tage hertil, hvis du har lyst til at surfe. Surfingen her er dog ikke exceptionel. Er du på udkig efter mere udfordring, anbefaler vi øens nordkyst, hvor bølgerne er større og vinden mere gunstig. Macao-stranden er bred, op til 100 meter visse steder, med samme fine gyldne sand som på resten af strandene. I den sydlige ende er den afgrænset af klipper, som tilbyder snorkelmuligheder. Her er også et par lokale restauranter, som serverer frisk fisk og kolde drikkevarer.

Arena Gorda

Arena Gorda er et langt stykke strand, som strækker sig hele vejen ned til El Cortecito. Her dominerer de store hoteller med ubebyggede marker indimellem. Stranden er beskyttet af et rev, hvorpå man kan se vraget af skibet Astron, som stødte på grund her i 1978 på vej til Cuba. Det gør på ingen måde stranden dårligere. Neden for hotellerne er der rent og pænt med liggestole under palmerne i det gyldne sand. Stranden er ikke specielt lavvandet og har den typiske tærskel nogle meter fra vandkanten, hvor vandet pludselig går fra at være knædybt til at gå til taljen.

El Cortecito

El Cortecito er nok en af kystens mere intime strande. Cortecitos såkaldte håndværkerlandsby går hele vejen ned til stranden og giver en let bohemeagtig fornemmelse til forskel fra strandene neden for hotellerne, som nok er velplejede men også en smule sterile. Cortecito er blot et smalt stykke strand men fin at kombinere med lidt lokal shopping og måske en lige så lokal frokost. Her findes også nogle beach clubs med bekvemme liggestole, god mad og kølige drikkevarer.

Bavaró - en ægte paradisstrand

Playa Bávaro er en af de bedre strande i Punta Cana. Ud for stranden ligger der et koralrev, som beskytter mod de højeste bølger. Havet er derfor lidt roligere ved denne strand. Bávaro-stranden er lidt smallere med palmer, som vokser næsten helt ned til vandet og en del lidt mindre hoteller, som også går meget langt ned mod stranden. Det giver en mere hyggelig atmosfære end længere nordpå. Her findes der også flere arrangører af forskellige typer af vandsportsaktiviteter såsom havspa, dykning etc., så der kan blive ret livligt på stranden.

Playa Limón

Ca. 25 kilometer nord for Punta Cana og Bávaro ligger der en fantastisk lille isoleret strand på tre kilometer, som hedder Playa Limón. Vejen dertil er meget smuk, da man kører gennem et fint bjerglandskab. Ved Playa Limón finder du også Laguna Limón, som er kendt, fordi man kan kigge på de mange fugle.

Cap Cana

Cap Cana er et stort, eksklusivt resort, der ligger på østkysten, hvor Atlanterhavet og Det Caribiske Hav mødes. Hele området er indhegnet, og for at komme ind skal man have et dagspas til cirka 1200 DOP/ person (All Inclusive indgår ikke i prisen).

Juanillo Beach

I Sanctuary Cap Cana-området ligger Juanillo Beach, som regnes for en af de flotteste strande i Punta Cana-området. Her er turkisblåt vand og roligere bølger, hvilket gør stranden børnevenlig. I forbindelse med stranden ligger nogle hoteller, men også en offentlig strandbar/klub, som tilbyder gratis liggestole ved køb af mad eller drikkevarer.

Api Beach

Api Beach ligger i en lille bugt i Sanctuary Cap Cana-området og er en mere afsondret, eksklusiv og stille strand. Her er sandet hvidt og vandet roligt, og i nærheden af strandhuset er der liggestole, man kan leje og en pool.

Træning og aktiviteter

På Vista Sol Punta Cana Beach Resort & Spa er der masser at give sig til både i dag- og aftentimerne. Hotellet har et motionsrum med forskellige træningshold og tilbyder også vandsport som kajak, snorkling og katamaran, som indgår i All Inclusive. Motordreven vandsport er mod betaling.

Hver aften byder hotellet på shows i form af blandt andet danseoptræden og cirkusnumre.

Motionsrummet og spaafdelingen har en aldersgrænse på 16 år.
  • Motionsrum 115 m²
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Massage mod betaling
  • Hamam mod betaling
  • Sauna mod betaling
  • Boblebad mod betaling
  • Vandgymnastik
  • Tennisbane
  • Tennisudstyr
  • Bordtennis
  • Padel
  • Padeludstyr
  • Volleyball
  • Vandsport (motordreven mod betaling)
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning

Børn og unge

Hotellet har en international børneklub med engelsktalende personale for børn i alderen 4-11 år. I børneklubben kan børnene lege og møde nye venner.
  • International børneklub
  • Mini Disco
  • Legeplads
  • Spilleværelse

Beliggenhed og transfer

Strandområde med lokaltrafik.
  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 700 m Cortecito
  • Hovedcentrum: 7,5 km Downtown Punta Cana
  • Nærmeste strand/badested: 0 m Playa del Cortecito
  • Afstand til seværdighed: 9 km Coco Bongo
  • Nærmeste lufthavn: 23 km Punta Cana
  • Transferbussen standser uden for receptionen.
Avenida Alemania s/n
Playa Bávaro, El Cortesito
+1 809 221 2728
info@vistasolpuntacana.com

Transfer til rejsemålet

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING