Logo til Spies

Tropical Deluxe Princess Beach Resort & Spa

  • All Inclusive indgår
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
skip links

Om hotellet

Tropical Deluxe Princess Beach Resort & Spa er et børnevenligt All Inclusive-hotel med en perfekt beliggenhed direkte ud til den kilometerlange paradisstrand i Punta Cana. Hotellet tilbyder dejlige deluxe-værelser samt familiesuiter med to rum og plads til op til fem personer.

På hotelområdet findes to pools...
  • All Inclusive indgår
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Værelser til op til 5 personer
  • Gratis wi-fi i receptionen
  • Børnepool

Hotelfakta

  • Pool
    2 stk.
  • Børnepool
    Ja
  • Restaurant
    7 stk.
  • Bar
    6 stk.
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    3 km
  • Nærmeste strand/badested
    0-700 m
  • Vandrutsjebane i børnepool
    Ja
Deluxe

Om hotellet

Tropical Deluxe Princess Beach Resort & Spa er et børnevenligt All Inclusive-hotel med en perfekt beliggenhed direkte ud til den kilometerlange paradisstrand
i Punta Cana. Hotellet tilbyder dejlige deluxe-værelser samt familiesuiter med to rum og plads til op til fem personer.
På hotelområdet findes to pools omgivet af liggestole. Til de yngste
gæster findes desuden en sjov børnepool med vandrutsjebaner, hvor børnene kan boltre sig. Får du lyst til et dyp i havet, ligger stranden lige neden for, hvor hotellet har en privat del med liggestole og parasoller til gæsterne.
Tropical Deluxe Princess Beach Resort & Spa har et stort udbud af restauranter og barer, som alle har hver sin charme. Vil du selv sammensætte dine måltider, kan du besøge buffetrestauranten, hvor der serveres morgenmad, frokost og aftensmad med forskelligt tema hver aften. Foretrækker du at vælge retter fra menukort, har hotellet flere hyggelige a la carte-restauranter med forskellige køkkener. Melder sulten og tørsten sig mellem hovedmåltiderne, kan du begive dig til en af hotellets barer, hvor der serveres både drikkevarer, snacks og enkle retter. For at du gøre din ferie så bekvem som muligt, indgår All Inclusive i rejsens pris.
Vil du træne i ferien, tilbyder hotellet en række forskellige sportaktiviteter - alt fra motionsrum og tennis til minigolf og vandgymnastik. På stranden er der også mulighed for at prøve vandsport som kajak og windsurfing. Vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan du bestille en velgørende behandling i hotellets spaafdeling.

Bryllup på hotellet

Hotellet har en bryllupsplanlægger, som hjælper med alle detaljer før, under og efter vielsen. Kontakt hotellet direkte for mere information.

Øvrig information

På hotellet er der en tøjbutik, en souvenirbutik og et minimarked.

Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
5 bygning/er
3 etage/r
310 værelser/lejligheder
Reception
Bagageopbevaring
Minimarked
Vaskeriservice mod betaling
Hæveautomat

Internet

Wi-fi overalt på hotellet mod betaling
Wi-fi i receptionen indgår
Wi-fi på værelset mod betaling

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Pæne dobbeltværelser og suiter inrettet med flotte materialer.

Deluxe-værelsere har enten en kingsize-dobbeltseng eller to queensize-dobbeltsenge samt ekstra opredning i sovesofa eller eksisterende seng. Familiesuiterne har to soveværelser, kingsize-dobbeltseng samt køjeseng som sengetyper.
To værelsestyper:
Deluxe (36 m²) til 2-4 personer, heraf 1 barn
Familjesvit (56 m²) til 2-5 personer, heraf 2 børn

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Vifte
  • Balkon eller terrasse
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Fladskærms-tv med satellitkanaler
  • Roomservice
  • Klinker
  • Forbindelsesdør i nogle værelser/lejligheder
  • Safetyboks mod betaling
  • Strygejern og strygebræt
  • Minibar mod betaling (fyldes op hver dag)
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7
Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Tropical Deluxe Princess Beach Resort & Spa har en buffetrestaurant og seks a la carte-restauranter, hvor du blandt andet kan prøve det asiatiske og det italienske køkken. Hotellet har desuden flere barer.
  • Lobbybar kl. 10-24
  • Snackbar ved stranden med enkle retter kl. 10.30-17
  • Tagbar kl. 16-23
  • Bar med udendørsservering kl. 18-23
  • Teaterbar kl. 8-23
  • Døgnåben sportsbar med enkle snacks
  • Buffetrestaurant med internationale retter til morgenmad kl. 6-10.30, frokost kl. 12.30-15 og aftensmad kl. 18.30-22.30
  • A la carte-restaurant med asiatiske retter til aftensmad kl. 18-21
  • A la carte-restaurant med italienske retter til aftensmad kl. 18-21
  • A la carte-restaurant med italienske retter til aftensmad kl. 18-21
  • A la carte-restaurant med tex mex-retter til aftensmad kl. 18.30-21.30
  • A la carte-restaurant med fisk og skaldyr til frokost kl. 12-16 og aftensmad kl. 18.30-22 (indgår ikke i All Inclusive)
  • A la carte-restauranter med gourmetretter til aftensmad kl. 18.30-22 (indgår ikke i All Inclusive)
  • Bordbestilling i a la carte-restauranterne
  • Pæn påklædning i a la carte-restauranterne (mænd skal bære lange bukser)

Du har også adgang til følgende på nabo-/søsterhotellet:

  • To poolbarer på Caribe Deluxe Princess

Måltider på hotellet:

  • All Inclusive indgår
Vi anbefaler, at du foretager eventuelle bordbestillinger hurtigst muligt efter ankomsten til hotellet.

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i buffetrestauranten
  • Syv valgfrie middage pr. uge i hotellets a la carte-restauranter
  • Vand og sodavand samt lokal øl og vin til frokost og aftensmad
  • Vand, sodavand, kaffe og te samt lokal øl, vin og spiritus i baren kl. 10-24 og i poolbaren kl. 9-18
  • Sandwich, burgere, pølser, salat og frugt i snackbaren
  • Crepes i La Crêperie kl. 13.30-18
  • Gratis entré til Areito Discotheque og drinks kl. 23-24
  • Gratis entré til Avalon Casino og tre gratis drinks pr. aften samt gratis transport til og fra kasinoet
  • Minibaren på værelset (fyldes op hver dag med sodavand og vand)
  • Prøvedyk i poolen (1 lektion pr. person pr. ophold, aldersgrænse 11 år)
  • All Inclusive gælder til afrejse fra hotellet
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Tropical Deluxe Princess Beach Resort & Spa har to dejlige poolområder med god plads til at slappe af i en liggestol under en parasol. Ved børneklubben findes også en børnepool med vandrutsjebaner, hvor de yngste gæster kan boltre sig. På den fine strand neden for hotellet er der gratis liggestole og parasoller til gæsterne.
  • Pool 1070 m²
  • Pool 1100 m²
  • Børnepool 295 m² (40 cm dyb) ved børneklubben
  • Vandrutsjebane i børnepool
  • Liggestole ved poolen og på stranden
  • Parasoller ved poolen og på stranden
  • Poolhåndklæder
Strandene i Punta Cana minder om noget, der er taget ud af en film – der er ikke sparet på effekterne. Fra nord til syd venter der en ca. 50 kilometer mere eller mindre ubrudt strækning med sand med Det Caribiske Hav på den ene side og hotellernes strandklubber eller pools på den anden side. For til forskel fra mange andre feriesteder er der ikke meget andet langs strandene end netop hoteller, og visse steder er der ikke engang hoteller.

Mellem hotellerne ligger der mere eller mindre ubrudte strækninger med marker. Hvor der i Thailand eller på Mallorca ville være fyldt med små lokale forretningsdrivende med små frugtboder, restauranter eller andet, er det i Punta Cana enten eller. Enten er der hoteller, eller også er der ingenting. Det er dog ikke noget, der på nogen måde gør strandene ringere. De fleste bader neden for deres hotel og har her adgang til alle bekvemmeligheder, man kan ønske sig og ofte med en pool, som ligger blot nogle skridt fra stranden og i tilknytning til den en restaurant eller bar, så man kan blive på stranden hele dagen uden at mangle noget.

De forskellige strande

Fra nord til syd har de forskellige afsnit af stranden forskellige navne: Uvero Alto, Macao, Arena Gorda, El Cortecito, Bavaro, Cabeza de Toro og Punta Cana. Grænserne mellem strandene er utydelige, og de har det tilfælles, at de har finkornet sand og ikke er specielt lavvandede. Neden for hotellerne er der altid liggestole og parasoller til hotellets gæster, men der er sjældent nogen, der siger noget, hvis du slår dig ned neden for et andet hotel, end det du bor på. Men du kan jo ikke benytte faciliteterne her, så det er bedre at holde sig til stranden ved dit eget hotel. Næsten alle de resorts, som ligger ved stranden, har deres egne centre med vandsportsaktiviteter. Har du valgt et hotel med All Inclusive, indgår der ofte kajak, windsurfing, dykning og lån af snorkeludstyr. Hvis dette ikke indgår på netop dit hotel, kan du altid leje udstyr i et nærliggende hotels vandsportscenter.

Uvero Alto

Uvero Alto er den nordligste af Punta Canas strande med fint lyst sand. Stranden ligger i et ubebygget område med færre hoteller og visse steder er stranden relativt uberørt og mere frodig og karismatisk. Eftersom stranden ligger i den nordlige del af Punta Cana, er her også flere bølger og stærkere undestrøm i vandet. På grund af understrøm og bølger er denne strand derfor ikke velegnet til børn.

Macao Beach

Macaostranden ligger ca. 20 minutters kørsel fra stranden Bávaro. Du skal tage hertil, hvis du har lyst til at surfe. Surfingen her er dog ikke exceptionel. Er du på udkig efter mere udfordring, anbefaler vi øens nordkyst, hvor bølgerne er større og vinden mere gunstig. Macao-stranden er bred, op til 100 meter visse steder, med samme fine gyldne sand som på resten af strandene. I den sydlige ende er den afgrænset af klipper, som tilbyder snorkelmuligheder. Her er også et par lokale restauranter, som serverer frisk fisk og kolde drikkevarer.

Arena Gorda

Arena Gorda er et langt stykke strand, som strækker sig hele vejen ned til El Cortecito. Her dominerer de store hoteller med ubebyggede marker indimellem. Stranden er beskyttet af et rev, hvorpå man kan se vraget af skibet Astron, som stødte på grund her i 1978 på vej til Cuba. Det gør på ingen måde stranden dårligere. Neden for hotellerne er der rent og pænt med liggestole under palmerne i det gyldne sand. Stranden er ikke specielt lavvandet og har den typiske tærskel nogle meter fra vandkanten, hvor vandet pludselig går fra at være knædybt til at gå til taljen.

El Cortecito

El Cortecito er nok en af kystens mere intime strande. Cortecitos såkaldte håndværkerlandsby går hele vejen ned til stranden og giver en let bohemeagtig fornemmelse til forskel fra strandene neden for hotellerne, som nok er velplejede men også en smule sterile. Cortecito er blot et smalt stykke strand men fin at kombinere med lidt lokal shopping og måske en lige så lokal frokost. Her findes også nogle beach clubs med bekvemme liggestole, god mad og kølige drikkevarer.

Bavaró - en ægte paradisstrand

Playa Bávaro er en af de bedre strande i Punta Cana. Ud for stranden ligger der et koralrev, som beskytter mod de højeste bølger. Havet er derfor lidt roligere ved denne strand. Bávaro-stranden er lidt smallere med palmer, som vokser næsten helt ned til vandet og en del lidt mindre hoteller, som også går meget langt ned mod stranden. Det giver en mere hyggelig atmosfære end længere nordpå. Her findes der også flere arrangører af forskellige typer af vandsportsaktiviteter såsom havspa, dykning etc., så der kan blive ret livligt på stranden.

Playa Limón

Ca. 25 kilometer nord for Punta Cana og Bávaro ligger der en fantastisk lille isoleret strand på tre kilometer, som hedder Playa Limón. Vejen dertil er meget smuk, da man kører gennem et fint bjerglandskab. Ved Playa Limón finder du også Laguna Limón, som er kendt, fordi man kan kigge på de mange fugle.

Cap Cana

Cap Cana er et stort, eksklusivt resort, der ligger på østkysten, hvor Atlanterhavet og Det Caribiske Hav mødes. Hele området er indhegnet, og for at komme ind skal man have et dagspas til cirka 1200 DOP/ person (All Inclusive indgår ikke i prisen).

Juanillo Beach

I Sanctuary Cap Cana-området ligger Juanillo Beach, som regnes for en af de flotteste strande i Punta Cana-området. Her er turkisblåt vand og roligere bølger, hvilket gør stranden børnevenlig. I forbindelse med stranden ligger nogle hoteller, men også en offentlig strandbar/klub, som tilbyder gratis liggestole ved køb af mad eller drikkevarer.

Api Beach

Api Beach ligger i en lille bugt i Sanctuary Cap Cana-området og er en mere afsondret, eksklusiv og stille strand. Her er sandet hvidt og vandet roligt, og i nærheden af strandhuset er der liggestole, man kan leje og en pool.

Træning og aktiviteter

Hotellet har et motionsrum, og du kan også få dig et prøvedyk i poolen, spille tennis og minigolf samt prøve bueskydning. Ved poolen og på stranden arrangeres aktiviteter som beachvolley og vandgymnastik, og der tilbydes også et stort udbud af vandsport - blandt andet indgår windsurfing og kajak. Vil du unde dig selv lidt selvforkælelse, findes desuden en spaafdeling med tørsauna, dampbad, boblebad og forskellige behandlinger. Motionsrummet har en aldersgrænse på 16 år.

Tropical Princess Beach Resort & Spa og søsterhotellerne Punta Cana Princess All Suites Resort & Spa og Bávaro Princess All Suites Resort & Spa samt Caribe Club Princess Beach Resort & Spa deler de fleste faciliteter, blandt andet kasino, spaafdeling, tennis, minigolf og vandsportscenter.
  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna mod betaling
  • Dampbad mod betaling
  • Boblebad mod betaling
  • Vandgymnastik
  • Tennisbane (belysning mod betaling)
  • Minigolf
  • Volleyball
  • Vandsport mod betaling
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning
  • Diskotek

Børn og unge

Tropical Deluxe Princess Beach Resort & Spa har en børne- og ungdomsklub for børn i alderen 4-12 år og 13-17 år.
  • International børneklub
  • Legeplads
  • Legerum
  • Spilleværelse

Beliggenhed og transfer

Strand- og ferieområde med trafik udelukkende til og fra hotellet. Der er store afstande på hotelområdet, og fra receptionen er der ca. 700 meter til stranden. Bagagetransport findes ved ankomst og afrejse. Eftersom tre store hoteller deler de fleste faciliteter, kan der være store afstande mellem restauranter, barer og aktiviteter.
  • Hotellet ligger i et ferieområde
  • Nærmeste centrum: 3 km Plaza Bavaro
  • Hovedcentrum: 13 km Downtown Punta Cana
  • Nærmeste strand/badested: 0-700 m Playa de Arena Blanca
  • Nærmeste lufthavn: 24 km Punta Cana
Playa de Bavaro
23000 Higüey, Dominican Republic

Transfer til rejsemålet

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING