Hoteller (26)

Rejser til Varna-området

En rejse til Varna-området i Bulgarien giver dig en prisvenlig ferie med sandstrande, solsikre dage, smuk natur og mange restauranter og barer.
Regionen Varna ligger i det nordøstlige Bulgarien. På kysten ud mod Sortehavet ligger hovedbyen Varna, der er Bulgariens tredjestørste by og landets sommerhovedstad. Ca. 20 km uden for byen ligger badebyerne Albena, Balchik og Golden Sands, som byder på børnevenlige strande, familiehoteller og et prisniveau, hvor de fleste kan være med. Bestiller du din rejse til Varna-området med Spies, er mulighederne mange; vi har masser af gode hoteller, hvoraf mange er børnevenlige hoteller ved stranden.

Tre budgetvenlige rejsemål med Spies

Takket være det relativt lave prisniveau i Bulgarien er der ikke kun penge at spare på mad, drikke og shopping. Hotellerne er også billige, så det er svært at finde et familievenligt rejsemål, hvor du samlet set får mere for pengene end netop her. Derfor er en rejse til Varna-området også en oplagt mulighed for at give dig selv den luksusferie, du altid har drømt om, på et super lækkert hotel med All Inclusive - eller bare have råd til en ekstra dessert efter middagen!

Med Spies til Varna-området

I Varna-området tilbyder Spies et stort antal hoteller, og på mange indgår All Inclusive i rejsens pris. Vi tilbyder også flere dejlige familiehoteller, blandt andet Family Garden-hotellet White Lagoon Beach uden for Balchik, hvor du kan møde Spies' maskotter Lollo & Bernie. Balchik er en rolig havneby og passer godt til dig, der gerne vil bo i en mindre ferieby. Albena er et klassisk og børnevenligt rejsemål ved Sortehavet med en smuk sandstrand og feriefaciliteter inden for rimelig afstand. Golden Sands er Varna-områdets største ferieby med en kilometerlang strand og et godt udvalg af shopping, restauranter og aktiviteter.
Find dit hotel
Find din rejse til Varna-området

Rejser til Varna-området

Albena
  • Strande
  • Børnevenligt
  • Aktiviteter og oplevelser
Albena er et børnevenligt rejsemål ved Sortehavskysten. Familien bor bedst på Spies' børnevenlige hotel Flamingo med børnepool og legeplads.
Balchik
  • Børnevenligt
  • Strande
  • Restauranter og barer
Balchik er en charmerende by med en fin lille sandstrand. Vores børnevenlige Family Garden-hotel White Lagoon Beach er perfekt til familieferien.
Golden Sands
  • Strande
  • Børnevenligt
  • Restauranter og barer
Golden Sands er Spies' største ferieby i Varna-området og passer til både familieferien og voksne, der rejser uden børn. Bestil gerne en lejebil og oplev mere af Bulgarien end blot stranden.