Yogaterrasse på hotel Belvedere

Yoga med havudsigt på skønne

Lesbos

Yoga og workshop med din yogalærer Trine Winther og psykoterapeut Tina Hutnik

Hvornår: 20/7 - 29/7 2025
Pris fra: 9.550,- pr. person med morgenmad
Afrejse fra: København

Rejs med Trine Winther på yogarejse til den charmerende græske ø Lesbos.

• Yogapraksis
• Sejltur til ”kaninøen”
• Workshop om mentalisering
• Charmerende græsk hotel og smuk natur
• Gåtur med din yogalærer
• Nær Molivos by

Havnen i Molivos

Havnen i Molivos er samlingssted for livet i byen

Klart og lækkert badevand på stranden

Der er tid til ro og afslapning ved havet

Smukke omgivelser

Program

Vi starter dagene med yogapraksis på en overdækket terrasse med udsigt til havet. Om eftermiddagen mødes vi igen til en variation af yin, restorativ og mobiliserende yogapraksis. I løbet af ugen skal vi arbejde med forskellige typer af yoga (hatha, vinyasa og yin yoga). Du vil blive guidet gennem meditationer og åndedrætsøvelser, som hjælper dig med at bringe ro i kroppen og stilne sindet. Vi skal arbejde med, hvordan du trækker vejret, hvad åndedrættet kan gøre for dig og hvordan du kan bruge yoga og åndedrættet til at regulere dit nervesystem. Jeg vil introducere dig for mindfulness principper og du vil lære, hvordan du kan bruge mindfulness til større nærvær, impulsregulering, konflikthåndtering og indre ro i din hverdag.

En af dagene samler vi yogaen til 2 ½ times chakra yoga workshop fra kl. ca 9.30-12.00. Her kan du både sove længe, nyde en lang eftermiddag og få en oplevelse af at fordybe dig i chakra yoga og yoga nidra.

Efter morgenyoga kan du nyde en lækker morgenmadsbuffet i fællesskab med de øvrige deltagere eller i dit eget selskab. Midt på dagen kan du trække dig tilbage og slappe af, nyde naturen og bruge tiden, som det passer dig. Du kan også tage på egne udflugter eller nyde godt af hotellets øvrige tilbud. Om aftenen er der fælles spisning for dem, der har lyst.

Yoga og mindfulness
Gennem yogapraksis og mindfulness arbejder du både med din fysiske krop, dit mindset og energisystem. Denne praksis strækker, smidiggør og styrker krop og sind, så du kan fortsætte med at gøre alle de ting, du drømmer om i dit liv. Du vil også arbejde med dine tanker, følelser og indstilling til verden omkring dig og til dig selv. Du træner ”taknemmelighedsmusklen”, dit nærvær og dine sanser. Du vil opnå en større bevidsthed om egne behov, og hvad der nærer din livsenergi og glæde. ”Det du søger findes det sted, du søger fra”.

Workshop
Psykoterapeut Tina Hutnik vil, løbet af ugen, holde en workshop omkring mentalisering. Den kan du frit vælge til, hvis du har lyst. Mentalisering er et begreb der dækker over en slags social intelligens og en forståelse af både sig selv og andre, med alt hvad det indebærer at være menneske. Mentalisering er evnen til at begribe vores egne og andres følelser og en nysgerrighed ind i hvilke strategier vi benytter os af, når vi presses følelsesmæssigt. Det handler altså om at være nysgerrig på egen og andres adfærd og gennem dette, blive bedre til at udrede konflikter og misforståelser, for der er altid en grund til at vi gør som vi gør. Du vil blive præsenteret for små øvelser, hvor du kan blive nysgerrig på din egen mentaliseringsevne, for der igennem at opnå en større indsigt i, hvorfor du gør som du gør. Også når du ikke helt forstår det og når du måske ikke er helt stolt af dig selv. En spændende måde at arbejde ind i et psykologisk perspektiv sammen med din yogapraksis.

Sejltur til ”Kaninøen”
Midt på ugen er der mulighed for at tage med på en udflugt, hvor vi sejler til kaninøen. Båden rummer kun yogagruppen og vi sejler ca. 25 min. for at komme ud til øen. Her kan du låne snorkleudstyr, bade og gå en tur op på toppen af øen og nyde en fantastisk udsigt. Øen er ubeboet og under opholdet forbereder kaptajnen og hans assistent en lækker græsk frokost, hvor ny fangede fisk grilles over bålet og den græske salat laves helt frisk. Hvis du er nysgerrig, kan du også smage et friskfanget søpindsvin.

Hotellet
Belvedere hotel er et virkelig hyggeligt autentisk græsk hotel, hvor lejlighederne ligger i forskellige niveau, og hvor du uforstyrret kan nyde en helt fantastisk udsigt over vand, marker og bjerge. Buffeten på hotellet er med et mindre udvalg af mad til en overkommelig pris. Jeg nyder selv glæde af alle dagens måltider, men tager også gerne til Molivos by, som byder på unikke og fantastiske madoplevelser fra det græske køkken. Jeg har mange gode forslag til dig, når vi mødes. Hotellet har en shuttle bus som kører til byen på ca. 2 min. x flere dagligt eller du kan gå dertil på ca. 20 min.

Hvem kan deltage
At deltage kræver kun at du har lyst til at være med. Om du er erfaren yogaudøver eller møder yoga for første gang, vil der altid være mulighed for udvikling og nye opdagelser i mødet med dig selv, yoga og mindfulness. Det er magien i yogaens nysgerrige, u fordømmende og åbne mindset.

Fra mig til dig
Husk at alle aktiviteter er tilbud, som du kan vælge til og fra, som du har brug for. Det er din ferie og dig, der bestemmer, hvad den skal indeholde. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.
Lyt indad og mærk efter, hvad det du har brug for fra dag til dag, så du kan give dig selv en selvkærlig uge med omsorg og nærvær. Måske giver det plads til at gå på opdagelse i dig selv og komme tættere på din kerne og det unikke menneske du er.
Har du brug for at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte mig på:

https://trinewinther.dk – trinewinther.dk@gmail.com – tlf. 28 25 20 00

Din instruktør

Trine Winther

Trine Winther

Trine er en passioneret og erfaren yogalærer, som med sin hjertevarme og favnende person vil guide dig gennem yogaens magiske univers. Trine har undervist i både ud- og indland siden 1996 og er kendt for et stort nærvær og engagement på sine rejser.
Trine har et spændende CV som bl.a. byder på: Yogauddannelse fra Indien, Mindfulness instruktør og mentor, Medicinsk yogalærer for børn/unge og voksne, Faceyoga, Ansigtszoneteraut, EFT, Kranio Sakral terapeut, Flying Nurse, Krisesygeplejerske, Kursusholder, Børnebehandler og Ulandsfrivilligt arbejdende. Læs mere om Trine her.

Her skal du bo

Hotel Belvedere set fra oven

Belvedere

Vi bor på et charmerende og autentisk græsk hotel med den smukkest udsigt til havet, bjerge og naturen. Hotellet har en hyggelig og fredfyldt atmosfære, som gør stedet særligt egnet til et yogaophold. Der findes 2 swimmingpools, hvor den ene er infinity pool og et ”silent” område, hvor du kan nyde stilheden og de smukke omgivelser. Hotellets shuttlebus kører flere gange om dagen til og fra byen Molivos, som ligger ca. 3 min. i bus fr hotellet. Her kan du frit tage med og opleve den smukke og karismatiske by, som er fuld af lækre restauranter og små hyggelige butikker.

Praktisk information om rejsen

Hvad indgår i rejsen?

Prisen er 9.550,- pr. person

  • Fly med Sunclass Airlines
  • Mad ombord på flyet
  • 15 kg bagage samt 5 kg håndbagage
  • Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Min. 12 x yoga
  • Heldags bådtur med frokost

Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse

Bo alene
Bo alene i værelse kr. 11.600,-

Valgfrie tillæg

  • Tillæg for halvpension 729,-
  • Tillæg for enkel all inclusive kr. 1.380,-

Vær opmærksom på

  • Husk at medbringe en yogamåtte
  • Max 20 deltagere på holdet
  • Rejsen gennemføres ved min. 15 personer
  • Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne

Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in.

Om flyrejsen

Vi flyver med Sunclass Airlines

Afrejse fra København kl. 07.30, ankomst på Lesbos kl. 11.35.
Hjemrejse fra Lesbos kl. 12.55, ankomst i København kl. 15.00.

Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse på Spies Appén eller Min Side.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk